Just another WordPress site

Sådan holder du den perfekte konfirmation

Foråret står for døren, og vi ved alle, hvad det betyder. Korrekt – det er konfirmationernes tid. Utallige unge piger og drenge bliver hvert forår konfirmeret, og for konfirmanden og ikke mindst gæsterne venter en skøn dag med god mad, fest og fejring. Der er dog en masse ting, der er vigtige ikke at glemme, når man planlægger en konfirmation, hvis man ønsker størst mulig succes. Disse ting gennemgår vi med dig lige her, så I kan blive helt klar til den store dag. Læs bare med.

 

1.      Vær ude i god tid

Konfirmationen er årets helt store festdag for mange unge mennesker landet over, og dette er noget, cateringfirmaer og restauranter mærker. På den baggrund er det en rigtig god ide at være ude i god tid, gerne helt op til et år forinden, når det kommer til at bestille mad fra den unge konfirmands yndlingsspisested. Ud over det rent praktiske ift. maden, så er der også en lang række andre forhold, der skal være styr på – herunder køretøjet, der skal bringe konfirmanden til kirken. I det seneste år er der sket en kraftig udvikling på dette område, og mange unge ankommer i både limousiner, cabrioleter og andre former for sportsvogne. Med andre ord er efterspørgslen på den rette transport også i allerhøjeste kurs op mod årets konfirmationer, og det kan derfor anbefales at indgå i dialog med netværket tidligt (hvis det er her, bilen skal lånes fra) eller alternativt bestille bilen ved et udlejningsfirma.

2.      Overvej budgettet

Konfirmationer kan være alt for store og flamboyante fester til mindre og intime komsammener. Et sådant valg kan afgøres af personlig præference eller økonomien, hvor især sidstnævnte spiller ind for mange mennesker. Det er derfor en rigtig god ide også klart at fastlægge de økonomiske rammer for festlighederne, inden dagen oprinder, idet dette sikrer, at man ikke skal ud og forteage nogle indkøb eller ændringer i lokation i sidste øjeblik – det er oftest også i sidste øjeblik, at tingene koster mest, hvorfor planlægning ofte også påvirker økonomien positivt. Med andre ord kan det være fordelagtigt at gøre op med sig selv, hvor festen skal holdes, hvem der skal stå for maden, og hvilke gaver skal der købes ind til konfirmanden.

3.      Pynt, underholdning og andet gejl

Selve udsmykningen er selvfølgelig langt fra det vigtigste, men en god fest bliver alligevel til en endnu bedre fest, hvis der er pyntet flot op. I kan enten vælge at køre den klassiske konfirmationsstil med blomster, der matcher servietterne, men I kan også gå den lidt mere utraditionelle vej og lave en temakonfirmationsfest. Hvis din datter eksempelvis har en drøm om at rejse til Hawaii på et tidspunkt, så kan tropiske blomster, Hawaii-skørter og lidt sand og muslingeskaller på bordene (eller bare i skåle, så I undgår risikoen for sand i maden) gøre festen enormt sjov og flot. I kan også lave Hollywood-tema med rød løber, loftbannere og glitter. Kun fantasien sætter grænser! Du kan finde festartikler til konfirmation her.

Leave A Reply

Your email address will not be published.